Mere Bornholm

Mindre centralisering På Bornholm kan vi mange ting. Men vi skal have de rigtige rammer, hvis det skal lykkes for os at skabe nye muligheder.


Her på øen er der virkelyst og en vilje til at få tingene til at lykkes. Vi gør tit tingene anderledes og får ofte nye og spændende resultater. Tænk bare på Folkemødet. Vi har vores natur, fødevarer i særklasse og en industri, der måler sig med de bedste. Det er lykkedes at sætte lighedstegn mellem Bornholm og kvalitet.

 

Kort sagt har vi masser af potentiale her på øen og meget går godt. Alligevel oplever vi, at udviklingen bremses gang på gang. Vi ser det, når produktion flyttes væk fra øen, når statslige arbejdspladser rykkes til de store byer - og ikke mindst, når det endnu ikke er lykkedes at blive trafikalt ligestillet. Det skal være muligt, på lige vilkår, at bo og leve i alle dele af Danmark.

 

Jeg arbejder for en stærk og retfærdig regionalpolitik. Det er vigtigt, at vi står sammen - også på tværs af yderområder – hvis vi skal sikre ordentlige rammer for udvikling. Vi skal have mere af det, vi er gode til, og mindre af den centralisering, der sætter os tilbage. Derfor skal vi have en ny regionalpolitik.

 

Jeg foreslår fem konkrete punkter, der skal være med til at skabe vækst og nye arbejdspladser:

 

  1. Særlige vækstinitiativer til yderområderne
  2. Fair og intelligent fordeling af statslige arbejdspladser
  3. Levende velfærd og et stærkt sikkerhedsnet
  4. Målrettede uddannelser og opkvalificering
  5. Ordentlige transportforhold og trafikal ligestilling

 

1. Særlige vækstinitiativer til yderområderne

De danske yderområder slås med affolkning og afvikling af arbejdspladser. Bornholm er ingen undtagelse, og de mange gode intentioner, strategier og planer skal understøttes af investeringer og vækstinitiativer fra Christiansborg.

 

Krydstogtsturisme – En investering i en ny krydstogtkaj på Bornholm vil give mange varige arbejdspladser og være en god investering i turismen, vækst og udvikling på hele øen. Vi har en unik position allerede, som den største krydstogtsdestination udenfor København, men krydstogtskibene bliver større og større, og der er derfor behov for en ny krydstogtkaj. Vi skal udover arbejdet i Vækstplan for Bornholm i forhold til private investorer også udfordre EU-reglerne om statsstøtte til havne, så vi kan få skudt gang i projektet og få tiltrukket de mange krydstogtsskibe, der sejler igennem Østersøen.

 

Iværksætteri – Hvert år skaber iværksættere masser af arbejdspladser. Det gælder også her på Bornholm, hvor flere virksomheder de seneste år er gået fra små lokale erhvervsdrivende til nationale spillere. Tænk bare på Little Smart Things og Nexø Urene. Derfor skal det være mere fordelagtigt at starte op som iværksætter i yderområderne. Vi skal sikre mødet mellem de store virksomheder og iværksætterne, og vi skal fx åbne mulighed for, at man kan starte som iværksætter på dagpenge, hvis man bor på Bornholm - ligesom man har gjort det i Nordjylland.

 

Bedre lånemuligheder – Mange goder ideer når desværre aldrig at gå fra idé til handling, fordi det er svært at låne penge som virksomhed i yderområderne. Derfor skal der sikres bedre lånemuligheder for folk, der ønsker at starte virksomhed op i yderområderne, ligesom der skal være bedre adgang til risikovillig kapital.

 

Styrk det vi er gode til – Fødevarer og turisme har altid været afgørende for Bornholm, og igennem de sidste mange år er der også kommet et stigende fokus på grøn omstilling her på øen. Nye vækstinitiativer skal understøtte Vækstplan for Bornholm og styrke vores position indenfor fødevarer, turisme og grøn omstilling gennem fx fortsat styrket samarbejde på fødevareområdet, fremme af lystfiskeriet, genetablering af naturområder som fx Kæmpeåen, udvikling af polsk turisme og Østersøsamarbejdet og grøn udvikling, der understøtter kombinationen af en beskyttelse af vores miljø og klima med kreativitet og grønne arbejdspladser.

 

Delt kommuneskat – Vi har mange sommerhuse på Bornholm. Derfor er det sund fornuft at undersøge fordele og ulemper ved at indføre en delt kommuneskat for sommerhusejere, der har gavn af den bornholmske infrastruktur og offentlige service.

 

Bevar fiskeriet – Mange bornholmske fiskere er hårdt presset på grund af sælernes indtog i Østersøen. Det betyder, at det er blevet svært at leve af at fiske – særligt tæt på kysten. Der skal naturligvis være plads til sæler, men antallet er vokset eksplosivt, og det har også betydning for fiskebestanden. Vi skal derfor sikre en regulering af sælerne, ligesom der bør indføres en midlertidig kompensationsordning, indtil man kommer længere med en politisk løsning.   

 

Ved at investere i en krydstogtskaj, skabe stærke rammer for iværksættere, bedre lånemuligheder i yderområderne, styrke det vi i forvejen er gode til, kigge på muligheden for delt kommuneskat og sikre ordentlige rammer for det bornholmske fiskeri, vil vi kunne skabe stribevis af nye private jobs, og modvirke den aktuelle affolkning. Men det kræver mod og handling.

 

2. Fair og intelligent fordeling af statslige arbejdspladser

Danmark er et af de lande, der har den største centralisering af statslige arbejdspladser, og det er på tide at gøre op med centraliseringen.

 

Flere statslige arbejdspladser skal ud i landet - Med en fair og intelligent fordeling af vores statslige arbejdspladser, kan vi både få en stærkere og mere effektiv offentlig sektor, og vi kan skabe vækst uden for de største byer. Det har man god erfaring med fra blandt andet Sverige, Norge og England.

 

Styrk Center for Regional- og Turismeforskning – I Nexø har man bevist, at man sagtens kan drive førsteklasses forskning her på øen. Man behøver ikke at ligge forskningen i de store byer – faktisk har vi rigtig meget mere at bidrage med på nogle områder som fx med regionalforskning og turismeforskning. Derfor bør flere aktiviteter flyttes til CTR. Også for at styrke vores fundament for en stærkere dansk regionalpolitik, inspireret af eksempelvis vores svenske naboer.

 

Flyt mere fiskeriforskning til Østbornholm – Bornholm har et stærkt miljø for fiskeri og er omgivet af et unikt havmiljø. Så hvorfor ikke samle de forskere som er tilknyttet DTU Aqua i andre dele af landet her på Bornholm? Det vil være oplagt, at dem der forsker i fiskebestande og fiskeri er tæt på det, det hele handler om.

 

Flere forsvarsaktiviteter til øen – På grund af de unikke omgivelser, er Bornholm helt oplagt til at huse et nyt maritimt SAR Centre of Excellence – et videnscenter for søredning. Derudover gør Bornholms unikke beliggenhed øen til et oplagt mål at samle flere forsvarsaktiviteter på.

 

3. Levende velfærd og et stærkt sikkerhedsnet

En levende offentlig sektor er forudsætningen for et stærkt lokalsamfund. Hvis velfærden på Bornholm bliver dårligere, end den er andre steder, vil det være svært at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og generelt få flere til at flytte til og blive boende på øen. Ligesom et stærkt sikkerhedsnet for ledige er afgørende på et arbejdsmarked som det bornholmske.

 

Offentlig vækst og flere varme hænder

Igennem de seneste år med økonomisk krise har offentlige besparelser på det kommunale budget haft store konsekvenser for vores velfærd og de offentligt ansatte, som må løbe hurtigere og hurtigere. Vi skal sikre en offentlig vækst og flere varme hænder frem for nulvækst og nedskæringer i vores fælles velfærd.

 

Mere medindflydelse til de offentligt ansatte og ’Tak fordi...’

I diskussionen om vækst og arbejdspladser bliver de offentlige ansatte tit klemt. Til trods for, at de er en forudsætning for flere private arbejdspladser. Som modsvar til de borgerliges nulvækst i den offentlige sektor skal vi sikre en levende velfærd, mere medindflydelse på både hverdagen og opgaveløsningen og tillid og faglig anerkendelse.

 

En mere solidarisk udligning

Det er nødvendigt med investeringer i et ordentligt serviceniveau i alle dele af landet, og her bør udligningsordningen kigges efter i sømmene for at sikre en mere solidarisk fordeling af velfærdskroner på tværs af landet.    

 

Nyt dagpengesystem

En helt afgørende del af vores velfærdssamfund er også et stærkt sikkerhedsnet, hvis man mister sit arbejde. Men alt for mange står i dag uden den sikkerhed på grund af de borgerliges dagpengereform. Derfor er der brug for et nyt dagpengesystem, hvor der tages højde for de særlige arbejdsmarkedsvilkår med blandt andet sæsonbestemt arbejde, der gør sig gældende i områder som Bornholm. Et nyt dagpengesystem skal derfor sikre en kortere genoptjening af dagpengene. 

 

4. Målrettede uddannelser og opkvalificering

Gode uddannelses- og opkvalificeringsmuligheder er helt afgørende for at bevare og skabe arbejdspladser på Bornholm. Vi har meget at være stolte af med et gymnasium, der scorer fjerde bedst i Danmark, når det handler om at løfte unges uddannelsesniveau. Men vi skal gøre mere for at sikre flere uddannelsestilbud, flere faglærte og kvalificeret arbejdskraft generelt. Vi ved nemlig også, at uddannelsesmuligheder og produktivitet i lokale virksomheder hænger sammen.

 

Videregående uddannelser indenfor fx fødevarer og grøn teknologi - Der er behov for at stoppe den massive centralisering af uddannelserne i Danmark, hvor det hele samles i de store byer. Os bornholmere ved, at det for mange er et vilkår at flytte for en periode for at få en uddannelse, og vi kan selvfølgelig ikke konkurrere med hovedstaden på uddannelsestilbud. Men ligesom i Sverige skal vi sikre flere uddannelsestilbud i yderområder. På Bornholm vil det være oplagt med flere videregående uddannelsesretninger indenfor vores styrkeområder som fx fødevarer og grøn teknologi/clean tech.

 

Bedre muligheder for fjernundervisning – Udover at decentralisere vores uddannelser, er der åbnet helt nye muligheder med den teknologiske udvikling. Flere bornholmere skal derfor gives muligheden for at tage en uddannelse gennem fjernundervisning, så man kan blive boende på Bornholm, mens man uddanner sig.   

 

Støtte til oprettelse af flere lærepladser og lokal opkvalificering - Vi ved, at fremtiden er faglært. Vi kommer til at mangle faglærte hænder, også i yderområderne, og hvis vi ikke sørger for at uddanne nok hænder, kan vi allerede nu se, at der står østeuropæere klar til at udføre arbejdet, selvom vi har ledige hænder. Derfor skal flere unge tage en faglært uddannelse, og det skal være lettere at gå fra ufaglært til faglært. Her skal støtten til de virksomheder, der tager en lærling forhøjes, og muligheden for at blive opkvalificeret på Bornholm skal styrkes gennem bl.a. arbejdsmarkedsuddannelserne.

 

Kamp mod social dumping - I 2014 steg antallet af østeuropæisk arbejdskraft på Bornholm med 17 procent i forhold til året før. Det er et billede, som vi også ser i resten af landet. Det er selvfølgelig helt i orden, så længe der arbejdes på danske løn- og arbejdsvilkår. Men vi skal tage kampen op mod social dumping, som både er unfair overfor de bornholmske virksomheder, der overholder reglerne, og som betyder færre bornholmske arbejdspladser. Virksomheder skal stilles til ansvar for, om deres underleverandører overholder danske regler om løn, moms og skat.

 

5. Ordentlige transportforhold og trafikal ligestilling

En ordentlig infrastruktur har stor betydning for vækst, udvikling og arbejdspladser alle steder i landet, men i yderområderne spiller det naturligvis en afgørende rolle, og på Bornholm er det selve livsnerven. Derfor skal vores transportforhold forbedres, hvis udviklingen skal vendes på Bornholm.

 

Bedre færgeforlig - Færgeforliget blev langt fra den stærke bornholmeraftale, som vi er mange, der havde kæmpet for og håbet på. IC Bornholm og reservekapaciteten blev afskaffet, og vi fik ikke trafikal ligestilling. Det betyder blandt andet store konsekvenser for regulariteten af vores transport i tilfælde af vejrlig, ligesom reservekapaciteten er afgørende i sejladsen til og fra Tyskland og dermed hele turismen, omsætning og arbejdspladser på øen. Vi skal derfor blive ved med at presse på for et bedre færgeforlig.

 

Trafikal ligestilling - Trafikal ligestilling er ikke et bornholmeranliggende, men et landspolitisk spørgsmål i forhold til, om vi ønsker et land, der hænger bedre sammen. Det skal koste det samme at rejse over vand som at rejse over land. Med udvalgsarbejdet i Økonomi- og Indenrigsministeriet er det blevet beregnet, at det kun koster op til 281 millioner kroner at ligestille alle øerne med resten af landet. Det er ikke en høj pris, når vi kender den afgørende betydning for bosætning, arbejdspladser og udvikling på øerne og på Bornholm. Derfor skal trafikal ligestilling gennemføres hurtigst muligt.

 

Nyt distancependlerfradrag -I dag koster det ifølge Pendlergruppen i omegnen af 60-80.000 kroner om året at pendle fra Bornholm til hovedstadsområdet. Det betyder, at langt færre familier tager springet og flytter til øen, fordi det simpelthen bliver for dyrt, hvis den ene skal pendle. Ligesom en undersøgelse blandt Pendlergruppens medlemmer har vist, at en tredjedel overvejer at flytte fra øen alene på grund af de høje pendleromkostninger. Vi skal lytte til pendlerne og fx indføre en slags beskæftigelsesfradrag, hvor man kan få et særligt distancependlerfradrag, hvis man af geografiske årsager er nødt til at pendle meget langt indenfor samme region. Ligesom det også kun vil være rimeligt, at det nuværende forhøjede befordringsfradrag for pendling fra landets yderkommuner bevares og udvides til også at gælde for strækningen over vand.

 

Jernbaneudligning til områder, der ikke får del i jernbaneinvesteringer – Desværre er der ikke altid respekt nok for den særlige situation, som Bornholm befinder sig i. Man kan ofte møde forundring over de millioner, der gives i støtte til vores færgetransport, men man hører sjældent folk være forarget over, at øen ikke får del i det tocifrede milliardbeløb, der hvert eneste år bruges på jernbanedrift i resten af landet. Derfor vil det være sund fornuft med en jernbaneudligning til områder som Bornholm uden en jernbane, og som derfor ikke får del i de massive jernbaneinvesteringer. Det vil betyde, at vi ikke fremover på samme måde skal kæmpe med næb og kløer og at sikre ordentlige transportforhold og trafikal ligestilling.

 

Løsning af transitudfordringer – Der er en række transitudfordringer på ruten over Ystad, som vi skal have løst. Det kan fx ikke være rigtigt, at vi ikke er dækket af sygesikringen, når vi rejser til og fra Bornholm og opholder os i Sverige som en del af en transit. Det skal vi have lavet om på og en løsning kan være en særlig aftale med den svenske regering om netop det. Derudover er der bl.a. spørgsmålene om vaccination af husdyr, reglerne for pillepas og toldgennemgang i Sverige af bilister og Bornholmerbussen, hvor rejsende ender med ikke at nå færgen.